Kan du gætte kodeordet til 900 millioner kroner?

Da stifteren af den store kryptobørs Quadriga CX, Gerald Cottens, døde i december sidste år kom børsen og dens tusindvis af kunder i store problemer. Problemerne skyldes, at 900 millioner kroner i kryptovalutaer som fx bitcoins ligger låst på den afdøde stifters computer. Stifteren og ejeren Gerald Cotten havde nemlig inden sin død placeret en stor del af kundernes midler i et såkaldt koldt depot, hvor man opbevarer kryptovaluta. Han har således nærmest bogstaveligt talt taget kryptovalutaer for tæt på en milliard danske kroner med sig i graven. Ingen af de tusindvis af kunder hos Quadriga CX kan med sikkerhed få at vide, om de vil komme til at se deres penge igen.

Her kan du købe og sælge bitcoins nemt, hurtigt og sikkert.

Har du ellers adgang til dine bitcoins, er der stadig ikke mange steder, du kan benytte dem. Der er dog enkelte online casinoer, hvor du kan indbetale med bitcoins og andre kryptovaluter.

Kryptobørsen Quadriga CX

Nyheden kommer fra BBC, der har talt med en af kunderne Tong Zou. Den uheldige kunde havde hele sin opsparing på omkring 2,8 mio. kr. stående hos Quadriga CX. Hvis du aldrig har hørt om Quadriga CX, så var det Canadas største kryptobørs med over 300.000 kunder. Kryptobørsen har dog søgt om konkursbeskyttelse og har indstillet enhver handel med kryptovaluta på platformen. En række af selskabets kunder, heriblandt Tong Zou, har ifølge BBC allieret sig med advokater og forbereder søgsmål mod kryptobørsen.

Ingen kender kodeordet til 900 millioner kroner

Depotet er ikke tilkoblet internettet og beskyttes af krypteringer, der kun kan dekrypteres med det rette kodeord. Åbenbart er der ingen andre hos Quadriga CX, der kender kodeordet, og da Gerald Cotten ikke er her længere, er der heller ingen, der kan låse depotet op. Kryptovaluter til en værdi af ikke mindre end i omegnen af 900 mio. kr. er således reelt ikke tilgængelige.

Jennifer Robertson, der er Gerald Cottens enke har forsøgt at hyre konsulenter til at hjælpe med at bryde krypteringen ved at knække kodeordet, men det er endnu ikke lykkedes. Naturligvis er der også godt gang i konspirationsteorierne. Er der virkelig ikke andre, der kender det hemmelige kodeord til kryptodepotet? Eller kan Gerald Cottens have iscenesat sin egen død for at stikke af med pengene selv?

Her kan du købe og sælge bitcoins nemt, hurtigt og sikkert.

Ifølge officielle kilder døde Gerald Cotten i Indien den 9. december 2018 som følge af komplikationer med tarmsygdommen Crohns. Bekendte af Gerald Cotten afviser konspirationsteorier og anklager om svindel og siger, at det er en meget tragisk og uheldig sag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *